Når grøntsagerne skrælles og skæres til aftensmaden, opstår der ofte en lille bunke afskær, som normalt bare ryger direkte i skraldespanden. Skræl fra gulerødder, toppen af porrer, stilke fra svampe og skaller fra løg kan i stedet samles i en pose eller en boks. Det er begyndelsen på en enkel bouillon, der ellers ville have krævet friske grøntsager alene til formålet, og som ellers ville koste både tid og flere indkøb.
Afskærret gemmes bedst i en lukket beholder, indtil der er samlet nok til en hel gryde. Det kan tage nogle dage at nå dertil, men det gør ikke noget, for beholderen kan bare stå klar i køleskabet eller fryseren, mens den fyldes op. Når mængden føles passende, koges det hele op med rigeligt vand og får lov at trække, mens smagen langsomt siver ud i væsken.
Smag uden at bruge nyt
Bouillonen bliver ikke altid ens fra gang til gang, fordi afskærret varierer efter, hvad der har været på menuen. Nogle gange er der mere af det grønne, andre gange mest rodfrugter. Den variation er faktisk en fordel, fordi bouillonen dermed får en anderledes smag hver gang, uden at det kræver nogen særlig planlægning eller ekstra indkøb undervejs, og resultatet overrasker ofte positivt.
Den færdige bouillon kan bruges som base i supper, sovser eller gryderetter, hvor den erstatter almindeligt vand og giver mere smag uden ekstra besvær. Det gør de næste måltider en anelse rigere, samtidig med at det, der ellers ville være affald, får en ny funktion. Kort tid på komfuret er alt, hvad det kræver at omdanne afskær til noget brugbart, og hele køkkenet dufter samtidig godt, mens bouillonen trækker.
Vanen med at gemme grøntsagsafskær kan virke som en lille ting, men den samler sig hurtigt til flere gryder bouillon i løbet af en sæson. Det giver en naturlig grund til at tænke over, hvad der egentlig smides ud i køkkenet, og hvor meget af det, der faktisk kunne have fået et ekstra liv med lidt vand og tid. Med tiden bliver det en selvfølgelig del af madlavningen frem for en ekstra opgave.
